Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Forskningsassistent til barselsvikariat ved Fertilitetsklinikken Regionshospitalet Skive

Har du lyst til at arbejde med klinisk forskning og bidrage til udviklingen af fremtidens fertilitetsbehandling? Trives du med en alsidig hverdag, hvor flere forskningsprojekter er i gang samtidig, og hvor du skal koordinere opgaver og bevare overblikket? Så har vi en spændende mulighed for dig.

Fertilitetsklinikken, Kvindesygdomme og Fødsler, ved Regionshospitalet Skive søger en forskningsassistent til et barselsvikariat. 
Stillingen er på fuld tid med opstart 1. oktober 2026 eller snarest derefter. Barselsvikariatet forventes at løbe frem til 30. november 2027.
Vi søger en kandidat med en relevant sundhedsfaglig eller videnskabelig uddannelse, som har interesse for - og gerne erfaring med – klinisk forskning. Du vil blive en del af et aktivt forskningsmiljø og få en central rolle i den daglige gennemførsel af klinikkens forskningsprojekter. 
Det er vigtigt, at du behersker både dansk og engelsk – skriftligt og mundtligt. Erfaring med kliniske forskningsprojekter, databaser og GCP er en fordel, men ikke et krav.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Screening og inklusion af patienter til forskningsprojekter 
  • Dataindsamling, -indtastning og kvalitetssikring i elektroniske databaser 
  • Planlægning, koordinering og gennemførelse af kliniske studier i overensstemmelse med GCP (Good Clinical Practice)
  • Dokumentation og opfølgning i forbindelse med igangværende forskningsprojekter
  • Introduktion og vejledning af kolleger i forbindelse med forskningsprojekter
  • Samarbejde med klinikkens læger, sygeplejersker, bioanalytikere, Ph.d.-studerende og øvrige forskningsmedarbejdere

Opgaverne vil variere afhængigt af de aktuelle forskningsprojekter, og du vil derfor få en alsidig hverdag med både selvstændige opgaver og et tæt tværfagligt samarbejde.

Dine kompetencer:

  • Har en relevant sundhedsfaglig eller videnskabelig uddannelse
  • Har interesse for klinisk forskning og gerne erfaring fra forskningsprojekter
  • Arbejder struktureret og har blik for detaljer og kvalitet
  • Trives med både selvstændigt arbejde og tværfagligt samarbejde
  • Har gode kommunikative evner og behersker engelsk på et professionelt og fagligt niveau
  • Har lyst til at være en del af et aktivt forskningsmiljø, hvor udvikling og nye idéer er en naturlig del af hverdagen

Vi tilbyder:

  • Et spændende og meningsfuldt barselsvikariat i et højt specialiseret forsknings- og behandlingsmiljø
  • En arbejdsplads med høj faglighed, stor kollegial sparring og et stærkt fællesskab
  • En afdeling med 35 engagerede kolleger – herunder sygeplejersker, bioanalytikere, sekretærer, læger, servicepersonale og Ph.d.-studerende
  • Et arbejdsmiljø præget af faglig udvikling, kvalitet og innovation
  • En hverdag, hvor vi vægter både faglighed, humor og arbejdsglæde højt

Arbejdstiden er på hverdage fra kl. 7:30 – 15:30, med mulighed for fleksibilitet.

Om Fertilitetsklinikken 
Fertilitetsklinikken i Skive er en ambitiøs og højt specialiseret fertilitetsklinik med fokus på behandling, forskning og udvikling. 
Vi varetager en væsentlig del af det offentlige behandlingstilbud for fertilitetsbehandling i Region Midt, og tilbyder behandling til patienter fra hele Danmark. I 2024 opnåede vi status som Universitetsklinik i samarbejde med Fertilitetsklinikken i Horsens. 
Forskning er en integreret del af klinikkens hverdag, som har til formål at udvikle og forbedre fertilitetsbehandlingen og patienternes forløb. 
Vi er en tværfaglig arbejdsplads, hvor forskellige faggrupper arbejder tæt sammen, og hvor vi lægger vægt på høj faglig kvalitet, vidensdeling og et godt arbejdsmiljø. Vi ønsker os derfor en kollega, som både har lyst til at bidrage fagligt og være en aktiv del af fællesskabet. 

Ansøgning
Synes du ovenstående lyder spændende, og har du lyst til at blive en del af vores team, så send en ansøgning hvor du fortæller lidt om dig selv, din faglige baggrund og din motivation for at arbejde med klinisk forskning. 
Din ansøgning skal være os i hænde elektronisk senest den 18. september 2026.
Samtaler vil blive afholdt den 23. september 2026

Yderligere oplysninger 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til overbioanalytiker, Betina Boel Povlsen tlf. +4578445711.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her

Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk



Arbejdstid: Dag




Ansøg her

Retur til søgning