Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Chefbioanalytiker med landsdækkende ansvar

Chefbioanalytiker med landsdækkende ansvar

Har du erfaring med laboratoriemedicin og lyst til at arbejde med ledelse, koordinering og udvikling på tværs af Grønland? Vi søger en Chefbioanalytiker til Centrallaboratoriet på Dronning Ingrids Hospital.

Du får en central rolle i et sundhedsvæsen, hvor faglighed, kvalitet og samarbejde er afgørende for at sikre ensartede og sikre laboratoriemedicinske ydelser i hele landet.

Vi tilbyder

En chefstilling med landsdækkende ansvar
En central rolle i udviklingen og standardiseringen af laboratoriemedicin i Grønland
Et selvstændigt job med både strategiske, koordinerende og driftsnære opgaver
Tæt samarbejde med kliniske afdelinger, regions- og områdeledelser, samt kystsygehuse sundhedsstationer og sundhedscentre
En afdeling med høj aktivitet, stor faglig bredde og komplekse opgaver
Dine primære opgaver (landsdækkende funktion)

Varetage den overordnede faglige og organisatoriske ledelse af de landsdækkende laboratoriefunktioner inden for klinisk biokemi
Sikre opfyldelse af nationale mål og strategier for laboratoriemedicinske analyser i Grønland med fokus på kvalitet, patientsikkerhed og faglig udvikling
Fastlægge, implementere og sikre ensartede standarder, instrukser og arbejdsgange på tværs af laboratoriemedicinske funktioner
Sikre høj kvalitet, korrekt dokumentation og ensartet praksis i analyser og processer på tværs af landet
Planlægge, prioritere og optimere kapacitet, arbejdsgange og ressourceanvendelse i et samlet nationalt perspektiv
Drive implementering af fælles standarder og udviklingstiltag gennem ledelsesmæssig koordinering, dialog og systematisk opfølgning
Særligt ansvar

Blodbank og transfusionsmedicin – herunder forsyning, kvalitet og akutberedskab
Vandanalyser – drift af certificeret vandlaboratorium samt national prøvehåndtering
Ansvar for laboratoriemedicinske IT-systemer (BCC og Cosmic)
Vi søger dig, der

Er autoriseret bioanalytiker
Har erfaring fra laboratoriemedicin
Har ledelseserfaring samt relevant videreuddannelse (Akademi- Master eller lignende)
Arbejder struktureret og bevarer overblik i komplekse drifts- og udviklingsopgaver
Kan prioritere og træffe beslutninger i en hverdag med mange interessenter
Har stærke samarbejdsevner og trives med tværgående koordinering på tværs af geografi og fagligheder
Om os

Centrallaboratoriet er en del af Dronning Ingrids Hospital i Nuuk og varetager hovedparten af de laboratoriemedicinske analyser for hele Grønland.

Afdelingen dækker:

Klinisk biokemi
Klinisk mikrobiologi
Klinisk immunologi og transfusionsmedicin
Molekylærbiologiske analyser
Vandanalyser
Centrallaboratoriet er normeret til 15 bioanalytikere og har en central funktion i både diagnostik, behandling og nationale laboratoriefunktioner.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk

Startdato: D. 1. august 2026 eller efter aftale

Ansøgningsfrist: D. 22. juli 2026

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved Chef Bioanalytiker Inge-Lise Kleist på tlf. (+299) 34 4621 eller på e-mail: ILK@PEQQIK.GL eller Områdeleder Cosmus Haslund Pyndt på tlf. +299 55 72 20 eller- mail COSP@PEQQIK.GL

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.








Ansøg her

Retur til søgning