Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Bioanalytiker eller laborant til Laboratorium for celleterapi, Klinisk Immunologisk Afdeling, OUH Odense

Klinisk Immunologisk Afdeling (KIA), Odense Universitetshospital (OUH) søger en engageret bioanalytiker eller laborant på fuld tid til vores GMP celleproduktionsfacilitet, Laboratorium for celleterapi. Du bliver en del af et lille, højt specialiseret og tværfagligt team, der arbejder efter EU GMP-retningslinjer. I Laboratorium for celleterapi produceres genetisk modificerede T-celler (CAR T-celler), til behandling af patienter med visse former for leukæmi og lymfekræft. CAR T-celler fremstilles i henhold til lægemiddelloven og EU-GMP, i klassificerede renrum. Laboratorium for celleterapi er en del af OUH’s eliteforskningscenter, CITCO, for cellulær immunterapi. Du vil primært blive tilknyttet arbejdsopgaver, der relaterer sig til driften og egenproduktion af CAR T-celler til kliniske forsøg.

Arbejdsopgaver

Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Deltagelse i produktion af CAR-T-celler i klassificerede renrum
  • Udførelse af QC-analyser
  • Hygiejne- og miljømonitorering
  • GMP-relateret dokumentation
  • Varebestilling og lagerstyring
  • Øvrige laboratorieopgaver relateret til drift og vedligehold
Da vi er et lille team, er opgaverne meget varierede. Det er derfor vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og selv identificere og tage ansvar for nødvendige arbejdsopgaver. Du vil indgå i et team, hvor kvalitet, ansvarlighed, overblik, fleksibilitet, samarbejde, kommunikation og godt humør er nøgleord.

Kvalifikationer

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet bioanalytiker eller laborant eller har tilsvarende relevant laboratoriefaglig baggrund
  • Har erfaring med eller interesse for celleterapi og/eller GMP-reguleret produktion
  • Trives med at arbejde efter standardprocedurer og med omfattende dokumentation
  • Arbejder struktureret, omhyggeligt og kvalitetsbevidst
  • Er fleksibel og trives i et miljø med skiftende opgaver
  • Kan samarbejde i et tværfagligt team, men også arbejde selvstændigt
Erfaring med arbejde i renrum, aseptiske arbejdsteknikker og EU GMP er en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder

  • En spændende stilling i et højt specialiseret laboratorium
  • Mulighed for at arbejde med avanceret celleterapi
  • Et lille, engageret og tværfagligt team
  • En grundig oplæring
  • Faglig udvikling
Arbejdstider

Ovenstående arbejde udføres som hovedregel på hverdage mellem 08.00 – 15.24.

Om afdelingen

KIA er Region Syddanmarks eneste specialafdeling i klinisk immunologi med højtspecialiserede funktioner. Klinisk Immunologi er et speciale, der dækker blodbanksvirksomhed, transfusionsmedicin, celle-/vævsbankvirksomhed, transplantationsmedicin, diagnostisk immunologi og produktion af Substances of Human Origin (SoHO), herunder råvarer til lægemiddelindustrien. KIA har et stort analyseprogram til diagnostiske formål for afdelinger på OUH, andre sygehuse og primærsektoren. Vi er en arbejdsplads med et aktivt uddannelses-, forsknings- og udviklingsmiljø. Afdelingen beskæftiger mange forskellige faggrupper, bl.a. læger, bioanalytikere, laboranter, ambulancebehandlere, medicinstuderende, sekretærer, sygeplejersker samt cand.scient´er.

Yderligere information

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte cand.scient. ph.d. Mette Stæhr (2138 8321) eller laboratoriets leder cand.scient., ph.d. Christian Nielsen (6018 8922).

Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Bioanalytikere.

OUH er en røgfri arbejdsplads. Det er ikke tilladt for ansatte på OUH at ryge i arbejdstiden og på OUHs matrikler. Røgfriheden er gældende for alle med en ansættelsestilknytning til OUH.

Ansættelsessamtaler

Vi holder ansættelsessamtaler den 24. juni 2026



Arbejdstid: Dag




Ansøg her

Retur til søgning