Statsobducent og professor
Retsmedicinsk Institut
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
Retsmedicinsk Institut ved Københavns Universitet søger en statsobducent og professor. Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026 eller snarest derefter.
Retsmedicinsk Institut fungerer som statsobducentur for politikredsene på Sjælland og Bornholm. Instituttet bidrager til retssikkerhed gennem retsmedicinske undersøgelser, undervisning og forskning. Instituttet er en del af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND), Københavns Universitet.
Læs mere om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet her.
Det rekvirerede myndighedsarbejde på Retspatologisk Afdeling er akkrediteret i henhold til DANAK standarden ISO 17020. Der er 70 medarbejdere på afdelingen, som omfatter læger, sygeplejersker, tandlæger, bioanalytikere, forskere, retsmedicinske teknikere, akademiske medarbejdere, antropologer og lægesekretærer.
Læs mere om Retsmedicinsk Institut her.
Ansvarsområder
Som statsobducent er du ansvarlig for:
Vi søger en statsobducent, som:
Vi søger en statsobducent, der har en naturlig tilgang og lyst til at:
Dit tjenestested er Retsmedicinsk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Frederik V's Vej 11, 2100 København Ø.
Ansættelsen er betinget af en ren straffe- og børneattest.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer.
Stillingen indebærer rådighedsforpligtelse og deltagelse i en bagvagtsfunktion for den kliniske retsmedicin.
Stillingen indebærer desuden obligatorisk supervision ved ekstern psykolog, da arbejdets karakter stiller høje følelsesmæssige krav og kan give anledning til psykisk belastning. Derudover er der ligeledes mulighed for debriefing og individuelle samtaler ved ekstern psykolog.
Spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Institutleder Niels Lynnerup på telefon 35327239 eller e-mail: nly@sund.ku.dk.
Ansøgning
Er du interesseret i stillingen, skal du sende en ansøgning via KU’s Jobportalen, som skal indeholde:
Ansøgninger bedømmes efter gældende bekendtgørelse for ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter.
Efter ansøgningsfristens udløb udvælger den ansættelsesbemyndigede leder med rådgivning fra ansættelsesudvalget hvilke ansøgere, der skal bedømmes af et sagkyndigt bedømmelsesudvalg. Alle ansøgere bliver straks orienteret om, hvorvidt deres ansøgning er sendt videre til bedømmelse.
Bedømmelsesudvalget vurderer de udvalgte ansøgninger ud fra Københavns Universitet seks meriteringsområder, der vurderes samlet: Forskning; Undervisning; Samfundsmæssig impact; Organisatorisk bidrag; Ekstern finansiering; og Ledelse.
Læs mere om kriterierne for meritering her.
Der vil være test ved Genitor.
Ansøgningsfristen er 23:59 CEST 24. maj 2026
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle interesserede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt slut august 2026.
Ansøg her
Retur til søgning

- På instituttets vegne at udføre retslægelige og lægevidenskabelige obduktioner samt kliniske retsmedicinske undersøgelser m.v., som falder ind under statsobducentfunktionens område
- Fagligheden af det ovenfor anførte rekvirerede arbejde
- At udførte opgaver ved det rekvirerede arbejde overholder akkrediterede standarder
- Være ansvarlig for erklæringer, udtalelser, herunder ved retlige møder, inden for fagområdet
- Personaleledelse i duoledelse af den retslægelige afdeling
- At udvikle den retslægelige afdelings processer og indsatsområder i relation til instituttets strategier i samspil med institutleder
- Udvikle og sikre høj kvalitet og relevans i instituttets myndighedsbetjening i tæt dialog med rekvirerende myndigheder.
- At bedrive forskning på internationalt niveau (videnskabelige publikationer)
- At bedrive forskningsbaseret undervisning (herunder afholdelse af tilknyttede prøver og eksaminationer)
- Faglig supervision og vejledning
- Forpligtelse til vidensdeling med det omgivende samfund, herunder deltagelse i den offentlige debat.
- Udførelse af akademiske bedømmelsesopgaver.
- Forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for retspatologi og klinisk retsmedicin
Vi søger en statsobducent, som:
- Opfylder Københavns Universitets meriteringskriterier for professorater
- Er speciallæge på ekspertniveau i retsmedicin med dokumenteret erfaring for faglig supervision/vejledning og fremmøde i retten som ekspertvidne
- Har en bred retsmedicinsk uddannelse inden for både retspatologi og klinisk retsmedicin
- Har dokumenteret ledelsesmæssig og administrativ erfaring
- Kan udtrykke sig klart og præcist på dansk – både skriftligt og mundtligt
- Udgivet videnskabelige publikationer på internationalt niveau
- Evnen til at lede forskning og varetage øvrige ledelsesfunktioner, herunder deltage i universitetets eksterne akademiske aktiviteter samt vidensdeling
- Dokumenteret erfaring med forskningsbaseret undervisning
- Varetage de rekvirerede funktioner, der er knyttet til stillingen
- Opretholde et stærkt samarbejde i og udenfor afdelingen med kolleger, ledelse samt myndigheder
- Udvikle fagets undervisningsmæssige og videnskabelige grundlag, herunder proaktivt indgå i forsknings- og innovationssamarbejder med instituttets to øvrige faglige afdelinger (retsgenetik og retskemi), og de øvrige retsmedicinske institutter ved AU og SDU og andre sundhedsvidenskabelige forskningsmiljøer
- Sikre et bæredygtigt arbejdsmiljø i en funktion med høje følelsesmæssige krav, herunder forebyggelse af belastning og understøttelse af trivsel.
Vi søger en statsobducent, der har en naturlig tilgang og lyst til at:
- Udvikle og indgå i en forpligtende duoledelse med afdelingslederen, hvor faglig og organisatorisk ledelse integreres i en fælles retning med tydelig rolleforståelse og fælles ansvar
- Arbejde med opgave-delegering som ledelsesstil indenfor klare rammer, med en god og tillidsvækkende autoritet, når det er behov for det
- Kommunikere tydeligt og konsekvent samt anerkende medarbejdere, kollegaers og samarbejdspartneres bidrag
- Træffe beslutninger og sikre implementering i en kompleks organisation, også når det indebærer prioritering og fravalg
- Være en god og empatisk rollemodel, kulturskabende og en lydhør og stærk formidler på alle niveauer
- Lytte, være oprigtigt nysgerrig og inddragende og dermed medvirke til en positiv arbejdskultur med psykologisk tryghed
- Opbygge og fastholde gode faglige og tværfaglige relationer og samarbejde, internt såvel som eksternt
- Se nye muligheder og udnytte det faglige og ledelsesmæssige potentiale i afdelingen
- Styrke kvalitetsudvikling, læring og forskning i afdelingen
- Være synlig og eksekverende i den faglige ledelse
- Sikre bæredygtighed i arbejdet ved at kunne håndtere og navigere i konflikter og trivsel
- Fremme afdelingens organisatoriske udvikling med fokus på styrket teamstruktur, tydelige ledelseslag og øget strategisk retning.
Dit tjenestested er Retsmedicinsk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Frederik V's Vej 11, 2100 København Ø.
Ansættelsen er betinget af en ren straffe- og børneattest.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer.
Stillingen indebærer rådighedsforpligtelse og deltagelse i en bagvagtsfunktion for den kliniske retsmedicin.
Stillingen indebærer desuden obligatorisk supervision ved ekstern psykolog, da arbejdets karakter stiller høje følelsesmæssige krav og kan give anledning til psykisk belastning. Derudover er der ligeledes mulighed for debriefing og individuelle samtaler ved ekstern psykolog.
Spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Institutleder Niels Lynnerup på telefon 35327239 eller e-mail: nly@sund.ku.dk.
Ansøgning
Er du interesseret i stillingen, skal du sende en ansøgning via KU’s Jobportalen, som skal indeholde:
- Ansøgning (herunder motivation for at søge at søge stillingen – max 2. sider)
- Curriculum vitae (CV – herunder information om evt. ekstern finansiering/funding)
- Eksamensbeviser inkl. dokumentation for ph.d.-grad eller tilsvarende
- Komplet og nummereret publikationsliste
- Ti vigtigste fagfællebedømte (peer-reviewed) publikationer til bedømmelse (én fil pr. publikation)
- Forskningsplan (max 3-5 sider)
- Dokumentation for opnået speciallægeuddannelse i retsmedicin
- Dokumentation for ledelsesmæssig og administrativ erfaring
- Undervisningsplan
- Undervisningsportefølje (Guidelines)
- Evt. redegørelse for øvrige relevante kvalifikationer