Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Medicotekniker, Dronning Ingrids hospital, Nuuk, Grønland (26-79)

Medico er en selvstændig afdeling under stabsfunktionen ”Bygninger og Anlæg”, som indkøber, udskifter, servicerer og vedligeholder medicoteknisk udstyr i Det Grønlandske Sundhedsvæsen. Medico er fysisk placeret i Nuuk, men teknikere har en del rejseaktivitet.

Medico teamet servicerer Dronning Ingrids hospital og det øvrige sundhedsvæsen i Grønland. Du vil få primærarbejdssted på Dronning Ingrids hospital, hvor du bliver en del af et team på 6 medarbejdere.

Vi tilbyder:
  • Tjenesterejser, dog af primært kort varighed til hele Grønland.
  • Spændende og afvekslende arbejdsopgaver, som vil være både udviklende og udfordrende både fagligt og personligt.
  • Mulighed for at få kendskab til de geografisk forskellige lokationer, og mulighed for at skabe relationer med øvrigt personale i Det Grønlandske Sundhedsvæsen.
  • Direkte påvirkning på kritisk infrastruktur, hvor de sundhedsfaglige er dybt afhængige af deres udstyr, som varetages af medico.


Vi søger dig, der:
  • Har en teknisk baggrund, hvor erfaring med medicoudstyr er en fordel men ikke et krav. Dette kan være, men begrænser sig ikke til; elektriker, finmekaniker, tekniker eller naturligvis medicotekniker.
  • Har mod på rejseaktivitet, når der er behov ved et af de mange regionssygehuse, sundhedscentre.
  • Har gode samarbejdsevner, ikke mindst kommunikativt.
  • Grønlandske sprogfærdigheder er en fordel men ikke et krav.


Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via https://gjob.dk/sog-job/?page=details&VID=26-79

Startdato: D. 4. marts 2026 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: D. 3. marts 2026
Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved Stabschef Alex Lykke Henriksen på tlf. (+299) 52 91 03 eller på e-mail: ALLH@PEQQIK.GL

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl




Ansøg her

Retur til søgning

FREMHÆVEDE JOBS