Vi søger en engageret neurofysiologiassistent/bioanalytiker til vores fantastiske team i neurofysiologisk center. Har du en klinisk neurofysiologisk erfaring, erfaring med ultralydsundersøgelser, søvnundersøgelser /-scoring eller bare stor interesse heri?
Så er denne stilling måske noget for dig.
Neurofysiologisk Center og Neurologisk Afdeling er tæt integreret i det daglige kliniske arbejde med et solidt sæt af værdier, der indbefatter professionalisme, kompetenceudvikling, engagement, samarbejde og respekt.
Vi vægter sammenhold højt, vi er alle ansvarlige for at skabe en positiv og effektiv arbejdsplads, der er en forudsætning for høj trivsel og høj kvalitet i arbejdets udførsel. Vi udfører det, vi er bedst til: Parakliniske undersøgelser, der hjælper klinikerne med at stille diagnosen.
Undersøgelsesområder:
- Ambulant elektroencefalografi (EEG) på alle patientkategorier (børn/voksne)
- 2 EMU enestuer i epilepsi-monitorerings-enheden
- 1 enestue til søvnmonitorering (PSG og MSLT)
- 3 senge til de akutte overvågningsundersøgelser (cEEG)
- Akut-EEG funktion (neurofysiologisk center dækker foruden SUH flere af Region Sjællands sygehuse)
- Elektroneurografi (ENG)
- EP-undersøgelser (VEP, SSEP og MEP)
- Ultralydsundersøgelse af halskar (i samarbejde med afdelingens vaskulære læger)
- Elektromyografi (EMG - laves af afdelingens neurofysiologer)
Du skal indgå i et team, som aktuelt består af 12 neurofysiologiassistenter/bioanalytiker, 1 neurofysiologiassistentelev, 1 daglig leder, 1 ingeniør, 4 overlæger, samt en specialeansvarlig overlæge. Afdelingen har uddannelsesfunktion.
Personprofil - vi ser gerne, at du
- Er uddannet neurofysiologiassistent eller autoriseret bioanalytiker
- Er god til skriftlig fremstilling/dokumentation af undersøgelsesresultater
- Har medicoteknisk flair
- Er fleksibel, ansvars- og kvalitetsbevidst
- Kan arbejde selvstændigt og har evnen til at bevare overblikket i travle situationer
- Er tålmodig, nysgerrig, omhyggelig og struktureret
- Er mødestabil
- Du er positiv og ”byder ind” til et godt arbejdsmiljø, samt arbejdsfællesskabet
- Kan lide at arbejde i et team, hvor ”dine og mine” arbejdsopgaver løses i fællesskab
- Har kørekort til personbil
Vi tilbyder dig:
- En ansættelse i en social, spændende, innovativ, kvalitetsbevidst og forskningsaktiv afdeling. Med hang til grin og kage
- Arbejde i dagvagter, primært mandag-fredag
- Veltilrettelagt og grundig introduktion til afdelingen og sygehuset
- Arbejde i et miljø med kvalitet i højsæde
- En arbejdsplads ved siden af Roskilde station
Du er velkommen til at komme forbi på besøg. Vi holder samtaler i august.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Ansøg her
Retur til søgning