Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Samsø Apotek søger en farmakonom eller en farmaceut


Har du lyst til at arbejde på et mindre apotek, på dejlige Samsø, med søde kollegaer? Så er dette job måske lige noget for dig.

Samsø Apotek søger en engageret og servicemindet farmakonom eller farmaceut, som vil være en del af vores dedikerede team på øen.

Vi tilbyder dig en spændende og afvekslende hverdag, hvor der er mulighed for faglige udfordringer og at tage ansvar. På Samsø Apotek er vi stolte af at kunne bidrage til sundheden på øen, og vi søger en kollega, der deler vores værdier.

Samsø Apotek er filialapotek under Odder Apotek, men dine primære opgaver vil være på Samsø Apotek med mulighed for lidt arbejdstid på Odder Apotek, hvis det ønskes. Samsø Apotek lukker kl.17 på hverdage.

Vi søger en farmakonom eller farmaceut:

  • Der brænder for at give kunderne en god oplevelse gennem professionel rådgivning.
  • Er ansvarsbevidst, fleksibel og kan arbejde selvstændigt.
  • Er imødekommende og engageret i sit arbejde.
  • Trives med at være en del af et lille team og kan lide at arbejde tæt sammen med kolleger.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads i smukke omgivelser på Samsø med en unik ø-stemning
  • Gode muligheder for faglig udvikling og efteruddannelse
  • Et velfungerende arbejdsmiljø med engagerede kolleger
  • En tilpasset oplæring i at arbejde på Samsø Apotek
  • Hjælp med boligmuligheder, hvis det er nødvendigt
  • Et fast job på 140-160 timer pr måned

Har du lyst til at blive en del af Samsø Apotek og gøre en forskel i lokalområdet? Så send din ansøgning til 096hk@apoteket.dk Vi glæder os til at høre fra dig!

For yderligere oplysninger om livet på Samsø Apotek kan du kontakte Sasja, som er farmakonom på Samsø Apotek på 22313514. Eller Apoteker Hanne Bülow på 40685417.

 



🕑  |  Samsø  |  2025-06-30 23:59:00



Ansøg på e-mail

Retur til søgning