Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Stilling som forsker i projektet Intercambio på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital med besættelse 1. juli 2025 eller snarest derefter

Har du interesse for arbejdsmiljø, registerdata og internationalt samarbejde? Synes du det er spændende at være en del af et større projekt på tværs af landegrænser?

Projektet Intercambio er et stort EU-finansieret projekt, bestående af mange delprojekter, herunder et registerbaseret delprojekt. Delprojektet udgår fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, men sker i høj grad i et samarbejde på tværs af de deltagende organisationer.

Det overordnede formål med Intercambio er at fremme arbejderes mentale og fysiske sundhed samtidig med de arbejdsmæssige konsekvenser af klimaforandringer, eks. nye eller mere ekstreme eksponeringer eller implementeringen af bæredygtige arbejdsprocesser alle nye job indenfor vedvarende energi. I vores del af projektet skal vi bruge Job exponeringsmatricer til at undersøge betydning af klimaforandringer for eksponeringer i arbejdsmiljøet og helbredsrisici blandt arbejdere og deres børn.

Stillingen

Du vil blive projektleder på delprojektet og ansvarlig for den daglige fremdrift af projektet samt deltagelse i møder med andre i Intercambio. Specifikt, skal du:

  • lede delprojektet i forhold til det samlede EU-projekt (Intercambio)
  • Sikre samarbejde med nationale og internationale institutioner i projektet
  • Deltage i diskussioner med samarbejdspartnere i andre arbejdspakker i projektet
  • Skrive protokol for studier
  • Stå for datamanagement
  • Lave statistiske analyser
  • Skrive og publicere videnskabelige artikler i samarbejde med øvrige medlemmer af projektgruppen
  • Deltage i formidling af resultater på kongresser, sociale medier, i den offentlige debat og i ikke-videnskabelige tidsskrifter.
Vi søger en kandidat, der

  • Har en ph.d. indenfor” Public Health and Epidemiology”
  • Har stor erfaring med at arbejde med registerdata
  • Har erfaring med at arbejde med både arbejdskohorter og mor-barn kohorter
  • Har stor erfaring med at arbejde med job eksponeringsmatricer)
  • Har erfaring med arbejde i EU-projekter
  • Er disciplineret og god til at tilrettelægge sin arbejdstid
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Har gode samarbejdsevner og lyst til at indgå i et team
  • Har gode kommunikative evner (både skriftligt og mundtligt)
  • Kan formulere sig på engelsk både mundtligt og skriftligt
Din arbejdsplads

Du vil få kontorplads i forskningsafdelingen på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital, hvor der er et aktivt forskningsmiljø med både ph.d.-studerende, postdocs og andre forskere. Den kliniske del af Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling ligger i forlængelse af forskningsafdelingen

Løn og ansættelsesforhold

Fuldtidsstilling (37 timer/ugen) 1½-2 år med start fra 1. juli 2025 eller snarest derefter. Løn, pension og ansættelsesforhold følger overenskomst.

Deadline for ansøgning:

Indsend venligst ansøgning og CV samt liste over publikationer senest 16.juni 2025.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 26.

Yderligere information

Hvis du har spørgsmål om stilling, er du velkommen til at kontakte Forskningsansvarlig overlæge Luise Mølenberg Begtrup, luise.moelenberg.begtrup.02@regionh.dk , tlf. 21908721





Arbejdstid: Dag




Ansøg her

Retur til søgning