DTU Sustain forsker og underviser inde for en lang række bygningsrelaterede områder. I Sektionen for Materialer og Holdbarhed er fokus på udvikling af bæredygtige byggematerialer og cirkulær økonomi. Vi tilbyder en deltids stilling hvor arbejdet vil foregå i et inspirerende miljø, hvor opgaverne udføres i et tæt samarbejde med sektionens forskere og andre laboranter og teknikere. Er du interesseret i at arbejde for en bæredygtig udvikling af byggematerialer, så kunne du være vores nye kollega.
I sektionen har vi fokus på at optimere byggematerialers egenskaber. I forskningen kobler vi eksperimentelt arbejde og modellering. Vi arbejder ud fra en bæredygtighedstankegang, så byggematerialerne produceres f.eks. med sekundære ressourcer og på en måde, så de har længere levetid. Vi arbejder også med at forlænge levetiden af eksisterende byggematerialer ved at øge den basale forståelse for nedbrydningsmekanismer og at udvikle teknologi, som kan bruges ved reparation, når det er nødvendigt. Du vil blive involveret i opgaver, som ligger inden for brug af affald som ressource i byggematerialer så som beton og tegl. Et andet hovedområde vil være at optimere egenskaberne for materialer mod specielle anvendelser.
Jobbet
Du vil indgå aktivt i eksperimentelt arbejde i forskningsgruppens projekter. En del af arbejdet vil være afprøvning af nye ideer, hvor du er med i fremstillingen af materialeprøver, ikke mindst støbning af betonprøver af forskellige typer, hvor du får brug for en god fysik, medens en anden del vil bestå af prøve-præparering bl.a. planslib, hvor det er finmotoriske kompetencer, der er behov for. Desuden vil du hjælpe til ved forberedelse og udførelse af eksperimentelle kurser, samt sidemandsoplære studerende og ph.d.-studerende i laboratorie analyser.
Vores forventninger til dig
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med et positive kollegialt mindset, et højt tempo og mange forskellige slags opgaver.
Det er et krav, at:
- du har stor erfaring i at støbe mørtel og beton prismer
- du har stor erfaring i at lave planslib
- du behersker engelsk i skrift og tale.
Derudover søger vi dig som:
- har erfaring med diverse standardtests i et byggematerialelaboratorium og engagement til indlæring af nye procedurer
- arbejder struktureret og er kvalitetsbevidst
- finder arbejdsglæde og motivation i både rutineopgaver og komplekse nye processer og problemstillinger
- har interesse i undervisning af studerende i laboratorieanalyser
- er omstillingsparat i et travlt laboratoriemiljø.
Hvad tilbyder vi dig
Et spændende og udfordrende job med gode kollegaer og stor variation i arbejdsopgaverne. Arbejdsuge på 2 dage om ugen og mulighed for fleksible arbejdstider.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK/Stat) indgået med Finansministeriet.
Vi ønsker start hurtigst muligt. Arbejdsstedet er DTU Lyngby Campus.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 30. maj 2025.
Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte laboratoriekoordinator Ebba Schnell på 4525 2244. Læs mere om DTU Sustain her.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
DTU Sustain - Institut for Miljø- og Ressourceteknologi - er et af de største universitetsinstitutter i Europa med speciale i miljø- og ressourceteknologi. Instituttet udfører forskning, udvikling og forskningsbaseret rådgivning og leverer uddannelsesprogrammer og service til samfundet. Vi arbejder på at udvikle nye miljøvenlige og bæredygtige teknologier, metoder og løsninger samt at formidle denne viden til samfundet og nye generationer af ingeniører. Instituttet har cirka 300 medarbejdere med mere end 30 nationaliteter.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
10-20 timer
Ansøg her
Retur til søgning