Er god trivsel og høj faglighed vigtigt i dit job? Så er det dig, vi søger til stillingen som bioanalytiker i Hæmatologi sektionen. Vi har et ledigt vikariat i perioden 1. maj 2025 - 30. april 2026.
Vi tilbyder
En fantastisk sektion, hvor vi vægter ansvar, tryghed og godt arbejdsmiljø meget højt. Vi vil det gode samarbejde og lægger vægt på en uhøjtidelig tone og en positiv tilgang til arbejdet, der smitter af på kolleger og patienter. Vi arbejder med onboarding i hele afdelingen, og i Hæmatologi sektionen vil du som den første kollega, blive mødt af vores nye mentor team, som vil tage imod dig og løbende følge op, til du er tryg både socialt og fagligt i afdelingen.
Arbejdsopgaver
I Hæmatologi sektionen veksler arbejdsopgaverne mellem analysearbejde i laboratoriet og prøvetagning både i vores prøvetagningsenheder og på de kliniske afdelinger. Vi deler EKG- og prøvetagningsopgaven i den sydlige del af hospitalet i samarbejde med 4 andre sektioner.
I Hæmatologi sektionen, som er en del af 24-7 laboratoriet, vil du blive en del af et team på 20 engagerede bioanalytikere, der sætter faglighed, kvalitet og udvikling meget højt. Størstedelen af analyserne foretages på automatiserede udstyr, der er koblet op på en båndløsning. Hæmatologiske kvantiteter analyseres på Sysmex XN9000, HbA1c analyseres på Capillarys udstyr, og allergianalyser på Phadia.
Derudover udføres manuel differentialtælling og viskositetsmåling. Endvidere udføres den højtspecialiserede funktion udredning af Hæmoglobinopatier og diagnostik af Sfærocytose.
I Hæmatologi sektionen deltager vi i vagter døgnet rundt alle årets dage. Vagtarbejdet består dels af prøvetagning på de kliniske afdelinger dels analysearbejde i vores 24-7 laboratorie.
Kvalifikationer
Vi forventer, at du har følgende kvalifikationer:
- er autoriseret bioanalytiker
- bevarer ro og overblik, også når det går stærkt
- er omhyggelig, ansvarsfuld, loyal, arbejdsom og fremmødestabil
- kan lide patientkontakt
- er en god kollega, der har fokus på alles arbejdsmiljø
- taler og skriver dansk
- erfaring er en fordel, men ikke et krav, da oplæring vil finde sted.
Blodprøver og Biokemi
Blodprøver og Biokemi, Aarhus Universitetshospital har mere end 300 medarbejdere. Vi har årligt omkring 1,4 millioner patientkontakter og afgiver omkring 13 millioner analysesvar. Ydelserne udføres for hospitalets kliniske afdelinger og områdets praktiserende læger. En række specialanalyser udføres også for andre sygehuse.
Fælles for alle sektioner er, at prøvetagning på ambulante og indlagte er en kerneopgave og prioriteres højt.
I afdelingen prioriteres et godt arbejdsmiljø højt, og aktuelt er der en særlig indsats omkring det psykiske arbejdsmiljø, som alle medarbejdere forventes at bidrage positivt til.
Ansøgning
Har du lyst til at være en del af vores sektion, der satser på at levere høj kvalitet med patienten i fokus, så send en ansøgning, hvor du beskriver dine kompetencer, interesser og hvem du er som person. Stillingen er på 37 timer pr. uge og med vagtforpligtigelse 24-7 i større eller mindre grad. Mødetiden i dagtid er kl 7.00 – 14.24.
For at komme i betragtning skal CV og eksamensbevis inkl. karakterblad vedhæftes ansøgningen.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest samt en tilfredsstillende autorisation.
Spørgsmål rettes til overbioanalytiker Lone Siig på lonesiig@rm.dk.
Ansøgningsfristen er den 13. april 2025.
Vi håber at høre fra dig!
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Ansøg her
Retur til søgning