Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Driftsleder til Cytostatikaproduktionen i Roskilde

Vil du stå i spidsen for en afdeling, der hver dag sikrer livsvigtig kræftbehandling?

Er du en erfaren leder, der kan skabe struktur, drive forandringer og sikre trivsel i en dedikeret produktionsafdeling? Har du erfaring med GMP-produktion, sundhedssektoren eller en lignende reguleret industri? Så er det dig, vi søger!

En afgørende rolle i en livsvigtig produktion

På Sygehusapoteket står vi for indkøb og produktion af de lægemidler, som ingen andre laver, til regionens sygehuse og psykiatri. I cytostatikaproduktionen bidrager vi til livsvigtig kræftbehandling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde – og på sigt også i Køge. For at styrke ledelsen af produktionen opdeles den i to afdelinger med hver sin driftsleder, der fortsat arbejder sammen om den fælles kerneopgave.

  • Den ene afdeling vil primært have fokus på GMP, udstyr og produktionsprocesser.
  •  Den anden vil primært have fokus på klinisk samarbejde og patientrettede opgaver.

Strukturen tilpasses løbende for at sikre en god overgang, hvor den nye driftsleder og medarbejderne bliver inddraget i processen. Som driftsleder vil du få ansvar for ca. 13 apoteksmedhjælpere og farmakonomer i en af de to enheder, og du bliver en nøgleperson i at forme og udvikle den nye struktur. Du kommer til at arbejde tæt sammen med din lederkollega i Roskilde og resten af ledelsesteamet.

Kristina Thomsen, farmaceutisk chef, fortæller:

"Vi leder efter en driftsleder, der kan balancere stabil drift med en stærk teamkultur. Vi står midt i en vigtig udvikling, hvor vi skal sikre høj kvalitet og samtidig skabe et godt arbejdsmiljø. Det kræver en leder, der er nærværende, beslutningsstærk og god til at motivere sit team."

Dine vigtigste opgaver

I rollen som driftsleder skal du:

  • Sikre en stabil og effektiv produktion – i tæt samarbejde med den anden driftsleder i Roskilde.
  • Udvikle og motivere din afdeling gennem synlig ledelse, klare rammer og løbende dialog.
  • Fremme en positiv arbejdskultur og sikre, at medarbejderne føler sig hørt, set og værdsat.
  • Deltage i tværfagligt samarbejde med andre afdelinger og sygehuspersonale.
  • Være tæt på driften og engagere dig i produktionens dagligdag for at forstå og løse udfordringer.
  • Implementere forbedringer og sikre løbende udvikling af processer i samarbejde med medarbejderne.

"I produktionen arbejder vi tæt sammen og bidrager hver dag til at redde liv. Vi har brug for en leder, der er synlig i dagligdagen, lytter til os og kan guide os i en tid med forandringer," fortæller Christina Maria Neubert, apoteksmedhjælper.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med personaleledelse og forandringsledelse.
  • Har erfaring med drift eller GMP-produktion af fx lægemidler, medicinsk udstyr, fødevarer eller i en anden reguleret sektor.
  • Er struktureret, men også fleksibel i din tilgang til ledelse og drift.
  • Er en god kommunikator, der kan skabe relationer på tværs af organisationen.
  •  Er nærværende og engageret – du trives med at være tæt på dine medarbejdere.
  • Har en relevant baggrund, f.eks. farmakonom, bioanalytiker, laborant, folkesundhedsvidenskab.

Vi tilbyder dig

  • En spændende og kompleks stilling, der kræver både tekniske og menneskelige færdigheder.
  • En arbejdsplads og opgave, der giver mening, og hvor vi arbejder sammen for at sikre livsvigtig behandling til kræftpatienter.
  • Sparring og samarbejde på tværs med gode lederkollegaer, der giver mulighed for faglig og personlig udvikling.

Interesseret?

Vi vil rigtig gerne høre fra dig – så ring eller SMS til Bjarke Müller, rekrutteringskonsulent, på +45 9135 6901 eller Kristina Thomsen, farmaceutisk chef for produktion, på +45 5133 2193. Du kan også læse mere om stillingen i vores baggrundsnotat.

Ansøgningsfristen er d. 13. april 2025, og du søger stillingen HER

 Vi holder jobsamtaler d. 22. april og 28. april, samt benytter tests i udvælgelsesprocessen.

Om virksomheden

Region Sjælland Sygehusapotek

Sygehusapoteket er et selvstændigt virksomhedsområde med 250 medarbejdere, der leverer lægemidler, medicinservice og klinisk farmaceutisk service til sygehusene og psykiatrien i Region Sjælland. Vi producerer og håndterer lægemidler for ca. 1 mia. kr. om året.



🕑 37 timer  |  Roskilde  |  2025-04-13 23:59:00



Ansøg her

Retur til søgning