
To muligheder for dig, der vil styrke apotekets sundhedsfaglige rolle
Vil du bruge din farmaceutiske faglighed til at gøre en forskel for apotekets hverdag?
Hos Pharmakon søger vi lige nu to nye kolleger til arbejdet med kompetenceudvikling, faglig udvikling og apotekets sundhedsfaglige opgaver.
Begge stillinger handler om at bringe farmaceutisk viden i spil dér, hvor den skaber værdi i praksis. Men de henvender sig til to forskellige profiler.
Er du stærk i udvikling, projekter og skriftlig formidling?
Så er stillingen som udviklingskonsulent måske noget for dig. Her arbejder du med udvikling og revision af apotekets sundhedsydelser, materialer til kampagner, manualer, undervisningsmaterialer og projekter, hvor nye opgaver og initiativer til apoteket bliver afprøvet.
Det er en stilling for dig, der trives med at arbejde både selvstændigt og i teams, har drive til at omsætte faglig viden til tydelige skriftlige produkter og motiveres af at bidrage til udviklingen af apotekets sundhedsfaglige rolle.
Brænder du for undervisning, formidling og læring?
Så er stillingen som farmaceutisk underviser og faglig formidler måske det rigtige match. Her arbejder du i krydsfeltet mellem lægemiddelfaglighed, pædagogik og praksis. Du underviser farmaceuter og farmakonomer, udvikler læringsforløb og omsætter kompleks viden om sygdomme, lægemiddelbehandling, klinisk farmaci og rådgivning til noget, der kan bruges i apotekets hverdag.
Det er en stilling for dig, der får energi af at formidle, tænde gnisten hos andre og stå foran deltagere – både på Pharmakon og rundt i landet.
Fælles for begge stillinger er, at du bliver en del af et stærkt fagligt miljø på Pharmakon i Hillerød, hvor kvalitet, samarbejde og udvikling er en naturlig del af hverdagen.
Ansøgningsfrist: 27. maj 2026
Tiltrædelse: 17. august 2026
Læs mere om de to stillinger her:
Udviklingskonsulent til fremtidens sundhedsfaglige opgaver på apoteket
https://www.pharmakon.dk/om-pharmakon/job-paa-pharmakon/vil-du-vaere-med-til-at-udvikle-fremtidens-sundhedsfaglige-opgaver-paa-apoteket/
Farmaceutisk underviser og faglig formidler med fokus på lægemiddelviden i apotekets hverdag
https://www.pharmakon.dk/om-pharmakon/job-paa-pharmakon/vil-du-goere-laegemiddelviden-relevant-og-brugbar-for-apotekets-hverdag/
🕑 37 timer | Hillerød | 2026-05-27 23:59:00
Ansøg her
Retur til søgning
