Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Kredskonsulent til apotekerne i Region Syddanmark søges til Apotekerforeningen


Danmarks Apotekerforening søger erfaren apoteksfarmaceut til en stilling som kredskonsulent for apotekerne i Region Syddanmark. Kredskonsulentens primære ansvarsområde er at understøtte apotekernes arbejde med opstart, implementering og drift af sundhedsydelser og apotekets rolle i det nære sundhedsvæsen.

 

Du vil komme til at indgå i et team med de øvrige kredskonsulenter på tværs af landet samt øvrige medarbejdere fra Apotekerforeningen, der arbejder med synliggørelse af apotekernes sundhedsfaglige rolle og implementering af ydelser.

 

 

Stillingens vigtigste ansvarsområder

  • At understøtte apotekernes sundhedsfaglige rolle og deres arbejde med sundhedsydelser i det nære sundhedsvæsen
  • At støtte kredsbestyrelsen i lokal sundhedspolitisk interessevaretagelse
  • At have tæt kontakt til apotekerne
  • At facilitere apotekets møder med bl.a. kommuner, private institutioner og lægekvalitetsklynger. Deltage i apotekets møder og hjælpe med at forberede møderne
  • At afsøge muligheder for samarbejde med andre aktører og have indblik i det kommunale og regionale sundhedsvæsen
  • At deltage i projekter vedrørende apotekernes sundhedsydelser og apotekets rolle

 

Den ideelle kandidat

  • Er uddannet farmaceut med minimum 5 års erfaring og har relevant erfaring fra apotekssektoren
  • Har indsigt i og viden om sundhedsvæsenet, apotekets rolle i sundhedsvæsenet, og hvordan apoteket fungerer
  • Har praktisk erfaring med implementering og gennemførelse af sundhedsydelser
  • Har en interesse for sundhedspolitik
  • Trives godt med at arbejde selvstændigt og motiveres ved selv at tilrettelægge arbejdsdagen
  • Har interesse for at arbejde som konsulent
  • Er god til mundtlig og skriftlig formidling
  • Er udadvendt med faglig entusiasme, motiverende drive og humoristisk sans
  • Har gyldigt kørekort og egen bil, og er indstillet på køretid i forbindelse med møder
  • Er bosiddende i Region Syddanmark
  • Er ikke-ryger.

 

 

Vi tilbyder

Gode vilkår i en politisk brancheorganisation i udvikling. Et spændende job i et professionelt arbejdsmiljø med et højt aktivitetsniveau, gode kolleger og godt humør. Jobbet tilbyder fleksibilitet i forhold til tilrettelæggelsen af arbejdsopgaverne. Arbejdet udgår fra egen bolig, men med månedlig mødeaktivitet i Apotekerforeningen i København.

 

 

 

Ansøgning

Yderligere oplysninger om stillingen får du ved henvendelse til kredskonsulent Lena Skov Andersen på lsa@apotekerforeningen.dk eller telefon 3376 7605 og sundhedsfaglig direktør Birthe Søndergaard på bis@apotekerforeningen.dk eller telefon 3376 7666.

 

Ansøgningsfristen er:

Torsdag den 5. december 2024.

Der afholdes samtaler i uge 50-51 i København og med forventet tiltrædelse den 1. februar 2025.

 

Link til ansøgningsformularen: https://app.elvium.com/da/positions/28440/c/applications/new

 

DANMARKS APOTEKERFORENING ER APOTEKERNES ARBEJDSGIVER- OG BRANCHEORGANISATION OG BESKÆFTIGER ca. 60 ENGAGEREDE MEDARBEJDERE. APOTEKSSEKTOREN HAR CIRKA 5.500 MEDARBEJDERE OG EN ÅRLIG OMSÆTNING PÅ OMKRING 13 MIA. KR.

 

LÆS MERE OM DANMARKS APOTEKERFORENING OG SE NYHEDER, ANALYSER, FAKTA, POLITISKE HOLDNINGER OG DEBAT OM APOTEKERNE OG DANSKERNES LÆGEMIDDELFORBRUG PÅ Danmarks Apotekerforening

 

 

 

 



🕑 37 timer  |  Region Syddanmark  |  2024-12-05 23:59:00



Ansøg her

Retur til søgning