Forskningsenheden for Hud og Allergi, Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet opslår i samarbejde med Odense Universitetshospital en stilling som postdoc med 10% tid ved Forskningsenheden for Hud og Allergi, Klinisk Institut.
Stillingen opslås for en periode på 4 år og er i kombination med en ansættelse på OUH. Tiltrædelse efter aftale.
Forskningsopgaver
Ansættelsen som postdoc indebærer forskning, undervisning, faglig udvikling og vejledning inden for dermatologi og allergi, med særlig fokus på kvalitative og brugerinddragende metoder. Ansøger vil indgå i forskningsprojekter inden for dermatologi og allergi og være ansvarlig for udvikling og implementering af innovative indsatser med fokus på patientforløb og patientperspektiver. Stillingen indebærer et tæt samarbejde med klinikere, forskere og patienter med henblik på at styrke udviklingen af brugerinddragende tilgange i forskning og klinisk praksis inden for dermatologi og allergi.
Den ansatte forventes desuden at bidrage til undervisningen på kandidatuddannelserne i sygepleje samt deltage aktivt i vejledning og supervision af kandidat- og ph.d.-studerende tilknyttet Syddansk Universitet.
Forventninger til kvalifikationer
Den, der ansættes, skal have en ph.d.-grad samt dokumenteret forskningserfaring inden for et eller flere af nedenstående områder.
Dermatologi og/eller Allergi
Kvalitativ forskning
Brugerinddragende- og aktionsforskning
Ansættelse forudsætter videnskabelige kvalifikationer på ph.d.- niveau jf. gældende notat om stillingsstruktur for universiteterne.
Potentielle ansøgere skal være postdoc-kvalificerede i overensstemmelse med Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter.
Fælles forskningsstrategi for Klinisk Institut og OUH
Den fælles Forskningsstrategi for Klinisk Institut og OUH sætter retningen for vores fælles forskningsindsats i de kommende år. Med afsæt i visionen “Vi forsker sammen for at skabe fremtidens patientbehandling” har vi særligt fokus på: Forskning på tværs – med mennesket i centrum, Stærke forskningsmiljøer – som drivkraft for udvikling og Forskningens vej – fra idé til impact. Læs mere om den fælles forskningsstrategi for Klinisk Institut og OUH her.
Kontakt
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos chefsygeplejerske, lektor Bettina Trettin, Hudafdeling I og Allergicentret, OUH, (bettina.trettin@rsyd.dk , tlf. 20140156), forskningsleder Charlotte G. Mørtz, Hudafdeling I og Allergicentret, OUH (charlotte.mørtz@rsyd.dk, tlf. 65 41 50 25) eller institutleder ved Klinisk Institut (Rikke Leth-Larsen, e-mail rllarsen@health.sdu.dk).
Ansøgningsfristen er d. 17. august 2026, kl. 23.59.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Bedømmelse af ansøgninger vil ske i henhold til gældende ansættelsesbekendtgørelse for universiteter. Ansøgninger vil blive bedømt af et sagkyndigt bedømmelsesudvalg, og ansøgere vil få deres egen bedømmelse tilsendt.
Ansøgning
Ansøgningen skal indeholde (som pdf-filer) (Bemærk venligst, at selve den motiverede ansøgning og CV samlet ikke må fylde mere end 10 MB):
Ansøgning
Curriculum vitae
Kopi af eksamensbeviser inklusive dokumentation for erhvervelse af ph.d.-graden eller tilsvarende
En komplet og nummereret publikationsliste
De op til 3 videnskabelige publikationer, ansøgeren ønsker inddraget i bedømmelsen af sine videnskabelige kvalifikationer. Bemærk venligst, at der skal vedhæftes én pdf-fil for hver enkelt publikation
Det er tilladt at samle publikationerne i én fil
Forskningsplan
En redegørelse for andre kvalifikationer relevante for stillingen.
Ufuldstændige ansøgninger vil ikke blive bedømt.
Se venligst vejledning for ansøgere.
Anvendelse af shortlisting kan finde sted som led i bedømmelsesprocessen.
Skulle der opstå tekniske problemer med ansøgningen, da kontakt venligst: hcm-support@sdu.dk.
Ansøgninger skal sendes elektronisk via linket "Ansøg nu" nederst på denne side.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Ansøg her
Retur til søgning

