Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Landsapoteket søger en farmakonom eller farmaceut til en spændende arbejdsplads

Landsapoteket søger en farmakonom eller farmaceut til en spændende arbejdsplads
Vil du kombinere din faglige ekspertise med eventyr og meningsfuldt arbejde i unikke omgivelser?
Vi søger en engageret rejsefarmaceut eller farmakonom til at understøtte lægemiddelforsyningen på tværs af sundhedscentre i Grønland

Som rejsefarmaceut/farmakonom får du en central rolle i at sikre korrekt lægemiddelstyring og forsyning til i alt 8 sundhedscentre. Stillingen indebærer en høj grad af selvstændighed kombineret med tæt samarbejde med sundhedspersonalet lokalt.

Dine opgaver som farmakonom kan omfatte:

Optælling og gennemgang af lægemiddellagre på 8 sundhedscentre
Bestilling og koordinering af lægemidler til de enkelte lokationer
Sikring af korrekt lagerstyring, holdbarhed og sortiment
Sparring med lokalt sundhedspersonale omkring medicinhåndtering
Rejseaktivitet:

Stillingen indebærer ca. 9 rejser om året
Hver rejse varer typisk 2–5 uger
Arbejdet foregår på skiftende lokationer i Grønland, ofte i mindre samfund
Hjembasen er lokaliseret i Grønland
Vi søger en, der:

Er uddannet farmaceut eller farmakonom
Arbejder struktureret og selvstændigt
Er ansvarsbevidst og har situationsfornemmelse
Har gode samarbejdsevner og trives i nye omgivelser
Er fleksibel og motiveret for rejseaktivitet
Har interesse for logistik og lagerstyring
Vi tilbyder

En spændende og alsidig stilling med stor faglig og personlig udvikling
Arbejde i enestående grønlandske omgivelser
Mulighed for at gøre en konkret forskel i sundhedsvæsenet
Arbejdssproget er dansk
Lidt om Nuuk:

Nuuk en moderne by med et rigt byliv for hele familien med gode faciliteter som caféer, butikker, fritidsklubber, sportsforeninger, skilift, svømmehal, skoler, osv. Lige udenfor Nuuk ligger den store grønlandske natur i form at et stort fjordsystem med høje fjelde. Søger du et anderledes arbejdsliv i spændende omgivelser, så er stillingen noget for dig

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk

Startdato: D. 1. august 2026 eller efter aftale

Ansøgningsfrist: D. 21. juni 2026

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved farmaceut Line Guldbrandsen på tlf. (+299) 34 47 01 eller på mail LIGU@PEQQIK.GL og farmakonom Mette Nivi Holmberg på tlf. (+299) 34 47 26 eller på mail MEHO@PEQQIK.GL

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.




Ansøg her

Retur til søgning

FREMHÆVEDE JOBS