Vil du være med til at producere livsvigtig medicin til kræftpatienter – og samtidig blive en del af en produktion i vækst i Køge?
Sygehusapoteket i Region Sjælland søger en apoteksmedhjælper til en fast fuldtidsstilling, da vi opskalerer vores produktion af antibiotika og kemoterapi i forbindelse med indflytningen i Køge.
Du bliver en del af et fagligt stærkt produktionsteam, hvor kvalitet, patientsikkerhed og samarbejde er fundamentet for vores arbejde.
Dine primære opgaver vil være:
- Aseptisk produktion af antibiotika og individuel kemoterapi
- Arbejde i renrum under LAF-forhold i henhold til gældende lovgivning
- Klargøring og håndtering af materialer til produktion
- Praktiske og driftsnære opgaver, der understøtter et stabilt flow i produktionen
Produktionen foregår i et elektronisk produktionsstyringssystem med fokus på dokumentation, sporbarhed og høj kvalitet.
Vi lægger vægt på, at du
- Har lyst til at arbejde med produktion af lægemidler
- Har fokus på kvalitet, hygiejne og patientsikkerhed
- Arbejder struktureret og kan følge fastlagte procedurer
- Trives i en hverdag med tempo og klare deadlines
- Er samarbejdsorienteret og bidrager positivt til teamet
Erfaring fra produktion eller arbejde under standardiserede rammer er en fordel, men ikke et krav – vi sørger for grundig oplæring.
Vi tilbyder
- En fast fuldtidsstilling (37 timer/uge) i dagtimerne kl. 7.00–15.00
- Et meningsfuldt job med direkte betydning for patientbehandling
- Grundig teoretisk og praktisk oplæring i aseptisk produktion
- Et stærkt fagligt miljø med fokus på kvalitet og udvikling
- En arbejdsplads med godt samarbejde og en uformel omgangstone
Weekendarbejde kan forekomme i perioder.
Ansættelse:
- 37 timer/uge forventeligt i tidsrummet: 7.00 – 15.00 – efter et fast skema.
- Weekendarbejde vil forekomme i perioder
- Løn og ansættelse følger den gældende overenskomst.
Praktiske oplysninger:
Ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende farmakonom Teresa Torstensen på tlf. 2291 1043.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Startløn
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Sygehusapoteket
Sygehusapoteket er et selvstændigt virksomhedsområde med 250 medarbejdere, som leverer lægemidler, medicinservice og klinisk farmaceutisk service til sygehusene i Region Sjælland. Vi indkøber lægemidler og producerer også lægemidler både til lager og til den enkelte patient, især kemoterapi til kræftpatienter. Vi håndterer lægemidler for 1 mia. kr. om året.
”Med fokus på lægemidler gør vi vores bedste for, at medmennesker med behov for sygehusbehandling er trygge, velbehandlede og bedre i stand til at klare dagen i morgen”
Du kan læse mere om Sygehusapoteket her https://www.regionsjaelland.dk/fagfolk/medicin-og-medicoteknik/sygehusapoteket
Ansøg her
Retur til søgning
