Steno Diabetes Center Aarhus (SDCA) søger en erfaren og selvstændigt arbejdende antropolog til en tidsbegrænset stilling på 3 år. Du får et alsidigt og meningsfuldt job med mulighed for indflydelse på egne opgaver indenfor både ledelse af selvstændige forskningsprojekter samt bidrag til og vejledning i flere forsknings- og udviklingsprojekter. Stillingen er på 37 timer og tiltrædelse er d 1. februar 2026 eller snarest derefter.
Kort beskrivelse af stillingen
SDCA søger en erfaren antropolog med skarpe kvalitative kompetencer til at lede et selvstændigt forskningsprojekt og at indgå i flere andre projekter.
Det primære forskningsprojekt undersøger, hvordan omsorgsdifferentiering foregår i sundhedsvæsnet i krydsfelter imellem de forskellige sundhedsaktører, patienters liv med sygdom og politiske beslutninger.
De andre projekter er fortsættelser af eksisterende forskningsprojekter omhandlende patienters brug af sundhedsdata (dataindsamling er afsluttet) samt samskabelse om økonomiske incitamenter til samarbejde på tværs af sektorer i sundhedsvæsnet.
Herudover består stillingen i at vejlede ph.d.-studerende samt at bidrage til at udvikle og opretholde et solidt kvalitativt forsknings- og udviklingsmiljø i organisationen, der
Som forsker bliver du en del af et dynamisk miljø med tværfaglige medarbejdere, som foruden klinisk personale og forskere består af medarbejdere med baggrund i bl.a. epidemiologi, folkesundhedsvidenskab, statskundskab og økonomi.
Dine arbejdsopgaver består bl.a. i
- Projektudvikling
- Herunder at søge fondsmidler til gennemførelse af projektet
- Projektledelse af forskningsprojekter
- Herunder samarbejde med interessenter og forskere fra andre institutioner
- Vejledning af Ph.d. studerende tilknyttet forskningsprojektet
- Planlægge og gennemføre feltarbejde, analysere empiri herfra og inddrage relevante teoretiske perspektiver
- Analysere datamateriale fra de eksisterende forskningsprojekter
- Sikre at den viden, der indhentes implementeres i øvrige aktiviteter i Steno Diabetes Center Aarhus og øvrige Steno centre
- Stå for skriftlig formidling og publicering af forskningsresultater i internationale peer reviewed tidsskrifter
- Formidle mundtligt til internationale konferencer samt nationale arrangementer
Vores forventninger til dig er, at du har
- En uddannelse på ph.d. niveau indenfor antropologi og sundhedsvidenskab
- Et solidt akademisk fundament og erfaring med antropologiske kompetencer indenfor indsamling af empiri, analyse og formidling, herunder brug af Nvivo
- Erfaring med akademisk vejledning på flere niveauer
- Gode samarbejdsevner både til kollegaer og eksterne, og at du tilgår andre med åbenhed og nysgerrighed
- Gode kommunikative kompetencer både i skrift og tale
- Erfaring med videnskabelig formidling
- Erfaring med det primære sundhedsvæsen
- Erfaring med tværfagligt samarbejde
Vi kan tilbyde dig
- En arbejdsplads i en enhed, som arbejder tværfagligt
- En dynamisk hverdag med et udfordrende og afvekslende job
- Faglig og personlig udvikling
- Et godt arbejdsfællesskab med engagerede kollegaer
Løn-og ansættelsesvilkår
- Du skal kunne tiltræde 1. februar 2026
- Stillingen er på 37 timer om ugen og er tidsbegrænset til 3 år
- Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
- Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest
- Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Aarhus Universitetshospital
- Arbejdssted ved Steno Diabetes Center Aarhus, Palle Juul-Jensens Boulevard 11, 8200 Aarhus N.
Kontakt
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte programleder Thim Prætorius på 2388 2453.
Ansøgning
Send din ansøgning senest mandag den 4. december 2025.
Du søger stillingen ved at klikke på ”Send ansøgning” nederst i stillingsopslaget.
Læs mere
- Hjemmeside for Steno Diabetes Center Aarhus
- Afdelingsside for Steno Diabetes Center Aarhus (information til patienter)
- Drejebog for Steno Diabetes Center Aarhus
- Region Midtjylland
- Aarhus Universitetshospital.
Om Steno Diabetes Center Aarhus
I Steno Diabetes Center Aarhus tror vi på, at alle mennesker med diabetes kan få et godt liv. Et liv fyldt med glæde, livskvalitet og muligheder for at træffe egne frie valg gennem hele livet.
Steno Diabetes Center Aarhus er etableret den 1. januar 2018 i et samarbejde mellem Region Midtjylland og Novo Nordisk Fonden med det formål at løfte diabetesindsatsen i Region Midtjylland til gavn for alle mennesker med diabetes.
Vi skal være drivkraften bag nyskabende tiltag og udviklingsprojekter i Region Midtjylland inden for behandling, forskning, uddannelse og tværsektorielt samarbejde på diabetesområdet.
Visionen er at opbygge et internationalt anerkendt videns- og kompetencecenter, som udvikler diabetesbehandling i verdensklasse samt bidrager til mere sammenhængende patientforløb og samarbejde på tværs i Region Midtjylland.
For at det kan lykkes, skal Steno Diabetes Center Aarhus være omdrejningspunkt for samarbejde med alle relevante parter inden for diabetesområdet på tværs af hospitaler, kommuner og almen praksis.
Steno Diabetes Center Aarhus er fysisk placeret ved Aarhus Universitetshospital. Her varetager her vi behandling af børn, unge og voksne med diabetes samt voksne med svær overvægt.
Læs mere om Steno Diabetes Center Aarhus her og følg med på LinkedIn og Twitter.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Ansøg her
Retur til søgning


