Steno Diabetes Center Aarhus (SDCA) søger en forskningsassistent til DP-Next projektet der omhandler nye veje til type 2 diabetes forebyggelse, og som er et samarbejde mellem de syv Steno Diabetes Centre i Danmark, Færøerne og Grønland.
Stillingen er tidsbegrænset til 6 måneder og vi ønsker tiltrædelse den 1. september 2025.
Som forskningsassistent hos SDCA bliver du en del af et dynamisk og tværfagligt arbejdsmiljø, hvor samarbejde vægtes særlig højt.
Vi søger en forskningsassistent, med gode kommunikative evner på både dansk, engelsk og færøsk og kendskab til det færøske sundhedsvæsen, da hovedparten af arbejdsopgaverne vil omhandle brobygning mellem den danske og færøske del af DP-Next projektet.
Du skal i samarbejde med kolleger medvirke til at udvikle detaljerede protokoller og spørgeskemaer til DP-Next projektet på både dansk og færøsk. Du kan læse mere om projektet på dp-next.github.io
Om stillingen
Dine primære opgaver vil være
- at udvikle forskningsprotokoller og spørgeskemaer til projektet
- deltage i planlægning og opstart af dataindsamling i Danmark og Færøerne
- ad hoc-opgaver relateret til projektet
Vi forventer at du har
- erfaring med forskningsprojekter inden for sundhedsområdet
- en sundhedsfaglig eller samfundsvidenskabelig uddannelse på kandidatniveau
- gode kommunikative kompetencer – i både skrift og tale.
Derudover er du
- analytisk stærk og god til at bevare overblikket
- god til tværfagligt samarbejde
- omstillingsparat og ser muligheder frem for begrænsninger
- en god kollega med let til smil og humor, der er med til at skabe trivsel og arbejdsglæde, og er med til at løfte ansvar og opgaver i en travl hverdag.
Vi tilbyder
- En arbejdsplads baseret på en innovativ tilgang
- En dynamisk hverdag med et udfordrende og afvekslende job
- Faglig og personlig udvikling
- Et godt arbejdsfællesskab med engagerede kolleger.
Løn-og ansættelsesvilkår
- Du skal kunne tiltræde 1. september 2025
- Stillingen er på 37 timer om ugen og er tidsbegrænset til 6 måneder
- Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
- Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest
- Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Aarhus Universitetshospital
- Arbejdssted ved Steno Diabetes Center Aarhus, Palle Juul-Jensens Boulevard 11, 8200 Aarhus N.
Kontakt
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte seniorforsker Gunnar Toft på 2168 1342.
Ansøgning
Send din ansøgning senest mandag den 4. august 2025.
Du søger stillingen ved at klikke på ”Send ansøgning” nederst i stillingsopslaget.
Læs mere
- Hjemmeside for Steno Diabetes Center Aarhus
- Afdelingsside for Steno Diabetes Center Aarhus (information til patienter)
- Drejebog for Steno Diabetes Center Aarhus
- Region Midtjylland
- Aarhus Universitetshospital.
Om Steno Diabetes Center Aarhus
I Steno Diabetes Center Aarhus tror vi på, at alle mennesker med diabetes kan få et godt liv. Et liv fyldt med glæde, livskvalitet og muligheder for at træffe egne frie valg gennem hele livet.
Steno Diabetes Center Aarhus er etableret den 1. januar 2018 i et samarbejde mellem Region Midtjylland og Novo Nordisk Fonden med det formål at løfte diabetesindsatsen i Region Midtjylland til gavn for alle mennesker med diabetes.
Vi skal være drivkraften bag nyskabende tiltag og udviklingsprojekter i Region Midtjylland inden for behandling, forskning, uddannelse og tværsektorielt samarbejde på diabetesområdet.
Visionen er at opbygge et internationalt anerkendt videns- og kompetencecenter, som udvikler diabetesbehandling i verdensklasse samt bidrager til mere sammenhængende patientforløb og samarbejde på tværs i Region Midtjylland.
For at det kan lykkes, skal Steno Diabetes Center Aarhus være omdrejningspunkt for samarbejde med alle relevante parter inden for diabetesområdet på tværs af hospitaler, kommuner og almen praksis.
Steno Diabetes Center Aarhus er fysisk placeret ved Aarhus Universitetshospital. Her varetager her vi behandling af børn, unge og voksne med diabetes samt voksne med svær overvægt.
Læs mere om Steno Diabetes Center Aarhus her og følg med på LinkedIn og Twitter.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Ansøg her
Retur til søgning