Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Laborantpraktikant

På Københavns Universitet ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab, sektionen for Miljøkemi og Fysik søger vi én Laborantpraktikant. Stillingen er til besættelse fra den 1. september 2025.
Ansøgningsfrist: Den 23. februar 2025.

Arbejdsmiljø
I sektionen for Miljøkemi og Fysik arbejder vi med miljøkemiske analyser med hoved fokus på jord- og vandmiljøet. Vi er et internationalt forskningsmiljø med udenlandske gæsteforskere og mange studerende. Det er en arbejdsplads med en varieret hverdag, hvor opgaverne vil være af forskellig karakter og kræve en stor grad af selvstændighed.

Arbejdsopgaver
Laborantpraktikanten vil arbejde med jordbunds- og miljøkemiske analyser af jordprøver, mineraler, jordvæsker og vandprøver. Bestemmelse af jords kemiske sammen­sætning og forureningsstoffer (f.eks. pesti­cider, naturlige toksiner, detergenter, næringsstoffer eller tungmetaller) i jord og vand, samt forureningsstoffers nedbrydning og binding i jorden. En del af analyserne vil blive udført ved anvendelse af standardmetoder. Derudover vil arbejdet omfatte udvikling og optimering af nye analyse­metoder. Der vil være oplæring i en del af følgende instrumenter og me­toder: HPLC, GC-ECD/FID, AAS, GFAAS, IC, TOC mm.

Kvalifikationer
I forbindelse med besættelse af praktikpladsen lægger vi vægt på

  • faglig interesse
  • gå-på-mod
  • gode samarbejdsevner
  • gode engelskkundskaber
  • Klar til at omstille sig efter nye behov og krav, på en arbejdsplads hvor strukturen til tider er flydende.
Du skal have bestået den teoretiske del af laborantuddannelsen.

Løn- og ansættelsesforhold
Den ugentlige arbejdstid er 37 timer. Stillingen er tidsbegrænset til 1 år. Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK).

Indplacering og aflønning sker som laborantpraktikant. Hvis du er fyldt 25 år ved ansættelsesstart, aflønnes du som voksenpraktikant.

Ansøgning
Hvis ovenstående lyder spændende så send en motiveret ansøgning, vedlagt cv og eksamensbeviser samt evt. anbefalinger mv., elektronisk via jobsiden på http://jobportal.ku.dk, så den er universitetet i hænde senest den 23. februar 2025.

Ansættelsessamtaler med udvalgte ansøgere forventes afholdt i uge 9-10.

Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Spørgsmål:
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Laborant Birgitte Boje Rasmussen, email: boje@plen.ku.dk. Tlf: 35332415

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE i kort form – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution med 4.000 ansatte og 9.700 bachelor- og kandidatstuderende fordelt på 12 institutter. Fakultetet har et årligt budget på ca. 3 mia. kr.

Læs mere om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på http://www.science.ku.dk/



Arbejdstid: Dag




Ansøg her

Retur til søgning