Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Laborant/bioanalytiker med fokus på serologi

Er du laborant eller bioanalytiker, og er du interesseret i serologi? Så er du måske vores nye kollega i Afdeling for Virus og Mikrobiologisk Specialdiagnostik (VMS).

Om afdelingen
Afdelingen er opdelt i fem faglaboratorier, og der ar ansat ca. 100 medarbejdere i afdelingen. I afsnittet VMS Serologi er vi 16 laboranter, en ledende laborant, tre akademikere og en daglig leder. Sammen udfører vi et bredt udvalg af virologiske og bakteriologiske serologiske undersøgelser på både humane og veterinære prøver i henhold til ISO 17025.

Dit arbejde
Du vil bidrage til vores humane og veterinære beredskab, hvor du skal indgå i den daglige drift og derudover medvirke til at synergien mellem det veterinære og humane område udnyttes optimalt.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Serologiske undersøgelser, herunder ELISA, agglutinationer og luminex.
  • Prøvemodtagelse og håndtering i et elektronisk prøvebesvarelsessystem.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du er uddannet laborant eller bioanalytiker, og du har bred erfaring inden for serologiske undersøgelsesmetoder. Forudgående kendskab til serologiske analyser er en fordel.

Derudover har du kendskab til:

  • automatiseret udstyr.
  • EDB på brugerniveau, som minimum Word og Excel.
  • kvalitetssikring i henhold til ISO 17025.
Som person arbejder du meget selvstændig, og du har et godt overblik. Derudover er det vigtigt, at du har gode samarbejdsevner.

Vi tilbyder
Et spændende og udfordrende job i et international anerkendt institut, hvor faglig udvikling, sparring og oplæring prioriteres højt. Hverdagen er præget af positive udfordringer, hvor man kommer til at samarbejde med flere faggrupper.

Vi er en familievenlig arbejdsplads med en 37 timers arbejdsuge inkl. frokostpause. Derudover har vi bl.a. en aktiv idrætsforening med motionslokaler og en personaleforening. Vi er centralt beliggende i København med gode offentlige transportmuligheder (bus og metro).

Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10-Centralorganisationen (LC/CO10-fællesoverenskomsten) og organisationsaftalen for bioanalytikere eller gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK-Stat).

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder Charlotte Sværke Jørgensen, tlf. 3268 8249.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis.



Fuldtid


Ansøg her

Retur til søgning