Ny søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Barselsvikar for PA/forskningssekretær søges til Kirurgisk Forskningsenhed, Sjællands Universitetshospital, Køge

Professor og forskningsleder af Center for Surgical Science (CSS) søger PA/forskningssekretær til barselsvikariat fra 1. maj 2024 til 31. januar 2025.

CSS består af mere end 40 ansatte, hovedsageligt forskere, der er eksperter i klinisk og translationel forskning samt forskning indenfor Big Data. Vores mål er at designe personlig behandling, hvor alt fra diagnose til bedring efter kirurgi samt perioperativ pleje er i fokus.

Professor og forskningsleder Ismail Gögenur er udover CSS bl.a. også leder af Københavns Universitets ph.d.-forskerprogram Surgical Sciences, og dine kerneopgaver vil være at sikre rammerne for, at han får en travl hverdag og kalender til at fungere.

Du vil blive en del af vores administrative team, der består af en forskningskoordinator samt en økonomi- og kommunikationskonsulent, hvor alle støtter og hjælper hinanden med de mange alsidige opgaver. Du vil blive sat ind i arbejdsopgaverne af den nuværende sekretær, inden hun går på barsel fra den 1. juni 2024.

Dine primære arbejdsopgaver er:
• At koordinere forskningsleders kalender samt planlægge og arrangere møder
• At støtte forskningsleders funktion på Københavns Universitet
• At yde administrativ støtte til forskningsleder, personale og ph.d.-studerende
• At korrekturlæse, redigere og opdatere skriftligt dansk og engelsk materiale
• At tage dig af diverse forefaldende opgaver

Vi forventer, at du:
• Har relevant uddannelse
• Har erfaring som PA/forskningssekretær eller lignende
• Er initiativrig, serviceminded og kan arbejde selvstændigt
• Er struktureret og med gode organisationsevner
• Taler og skriver et godt dansk og behersker mundtlig og skriftlig engelsk
• Har god almen IT-viden

Vi ser gerne:
• At du har erfaring med at transskribere dansk og engelsk
• At du trives i et akademisk, innovativt og dynamisk miljø.


Vi tilbyder et godt socialt miljø med stor grad af frihed under ansvar. Stillingen er på mellem 25 – 37 timer pr. uge, så den kan tilpasses dine ønsker.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.
Husk at vedlægge CV med relevante eksamensbeviser.

Ansøgningsfrist er den d. 4. marts 2024 og ansættelsessamtaler afholdes i starten af uge 11.

For mere information kan du kontakte professor, overlæge Ismail Gögenur på eller forskningssekretær Anne Dalsgaard Hansen.

Se mere om CSS på Home - Center for Surgical Science (CSS)

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her



Deltid 21-36 timer


Ansøg her

Retur til søgning